Dr. Ryges skospænder, en udmærkelse til en Holberg-skuespiller. Dr. Ryge (Johan Christian Ryge) skabte i 1830 et sæt skospænder og et sæt manchetknapper, som han bar til sine Holberg-kostumer. De er siden ved overdragelse fra den ene skuespiller til den næste betragtet som en ærefuld udmærkelse. Både skospænder og manchetknapper ligger i en rød læderæske med modtagernes navne indgraveret i guld udenpå. Med i æsken følger to dokumenter, et fra Nicolai Neiiendam om spændernes historie samt et brev fra Tavs Neiiendam til Poul Reumert.

1830 Dr. Ryge
1872 Thomas Liebe
1886 Peter Jerndorff
1918 Nicolai Neiiendam
1945 Poul Reumert
1953 Mogens Wieth
1962 Henning Moritzen
1984 Ole Ernst

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig