Göteborgmanifestet, forslag til kunstnerisk målsætning og ændret organisation for Göteborgs Stadsteater formuleret af Tomas Forser, Ragnar Lyth og Peter Oskarson i foråret 1981 med inspiration fra bl.a. Ralf Långbackas tanker om et kunstnerisk teater og tidens generelle holdning til et opgør med institutionsteatret.

Omlægningen, der bl.a. havde til hensigt at skabe et repertoireteater med skuespillerkunsten i centrum, udløste massive angreb fra borgerligt hold, og efter ½ års debat nedstemte et flertal af teatrets medarbejdere samt bestyrelsen forslaget. G har således snarere haft debatskabende end egentlig praktisk betydning.

Bibliografi: Tjäder, P A Den allvarsamma lekplatsen. Tillstånd och förändringar i svensk teater 1984.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig