Ophavsret, en ideel anerkendelse af skabende og udøvende kunstneres ret til sikring mod, at deres værker og præstationer bliver kopieret og brugt offentligt uden deres samtykke, baseret på et særligt personligt og originalt bånd mellem et værk og dets skaber (ophavsmand). Tidligere talte man om ‘forfatter- og kunstnerret’. O er også de love, regler og internationale konventioner (Bernerkonventionen af 1886, som Danmark tilsluttede sig 1903, og Romkonventionen af 1961 om rettighedsbeskyttelse for udøvende kunstnere, producenter m.fl.), der definerer Os omfang og håndtering. Værkbegrebet er væsentligt. Der stilles ikke særlige krav til et værks kvalitet, men det skal være originalt og præget af ophavsmandens individualitet. Selvom plagiat og forvanskning af andres værker helt tilbage til det klassiske Grækenland og Rom ansås som moralsk forkasteligt, hænger O særlig sammen med den økonomiske udnyttelse af værker og præstationer, som igen har været afhængig af udviklingen af reproduktionsteknikken fra træsnit og kobberstik over bogtrykkerkunsten til analoge og siden digitale lyd- og billedoptagelser.

O omfatter to slags beskyttelse: 1) en økonomisk beskyttelse, der sikrer ophavsmanden eneretten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden, fremstille eksemplarer af det, lade det udgive og fremføre (eller evt. bearbejdelse af det) offentligt. Denne beskyttelse varer i 70 år (indtil lovændring 1995: 50 år) efter ophavsmandens død. 2) en ideel beskyttelse (såkaldt droit moral), der sikrer, at ophavsmanden bliver navngivet i forbindelse med værkets offentliggørelse, og forbyder benyttelse af værket på en måde, der er krænkende for værket eller ophavsmanden (såkaldt droit au respect). Denne ideelle beskyttelse er i princippet evig, men har ikke været anvendt i nyere tid. En eventuel håndhævelse vil i Danmark være en sag for Kulturministeriet.

Værktyper i relation til scenekunst omfatter ud over værkgenrer som opera, skuespil, revy osv. også koreografi, iscenesættelse og scenografi mv. Også oversættelser af dramatiske værker er beskyttet som værker, idet benyttelsen heraf dog ikke må stride mod O til det oprindelige værk. En nyoversættelse af et beskyttet skuespil skal således godkendes af repræsentanter for ophavsmanden, typisk teaterforlaget, der også har til opgave at sikre ophavsmandens eventuelle krav til opsætninger, som formuleres i de enkelte kontrakter. En meget håndfast varetagelse af respektretten, som den fx udøves for Samuel Becketts værker med krav om, at alle regibemærkninger skal følges præcist ved iscenesættelser og intet – fx musik – må tilføjes, har givet anledning til protester mod indskrænkning af den kunstneriske frihed.

O indeholder bestemmelser om udøvende kunstneres (skuespillere, sangere, dansere m.fl.) rettigheder, der er nærtstående til de egentlige, såkaldt store ophavsrettigheder, idet fremførelser af kunstneriske eller litterære værker ikke uden den udøvende kunstners samtykke må optages og gøres tilgængelig for andre, ligesom en optagelse ikke må reproduceres uden kunstnerens samtykke. Denne beskyttelse har en varighed på 50 år efter tidspunktet for præstationen. Også radiofonier, tv-stationer og producenter har sådanne nærtstående rettigheder. Som en kuriositet kan nævnes den danske O-lovs særlige bestemmelse vedrørende Det Kongelige Teaters festforestillinger, hvis transmissioner udsendt af DRtv og TV2 de udøvende kunstnere ikke kan modsætte sig.

Da den enkelte ophavsmand eller udøvende kunstner sjældent har mulighed for at kontrollere al anvendelse af sit værk eller sin præstation, udøves O ofte kollektivt gennem kunstnerorganisationer, som fx Dansk Skuespillerforbund, Dansk Kunstnerråd (Samrådet for ophavsret) eller institutioner som Copy-Dan, der modtager og fordeler de aftalte afgifter. Se også Performex.

Bibliografi: Duelund, P & Dyekjær, T N Spillet om ophavsretten 1996; Rothe, B Skuespillerkunst og skuespillerret 1980 & Ophavsrettens stedbørn 1987; Schønning, P Ophavsretsloven med kommentarer 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig