Uafhængige Scenekunstnere, US, forening af eksperimenterende scenekunstnere, grundlagt 2005 af en kreds af performere, forskere, figurførere, dansere, koreografer, scenografer mv., som arbejder kulturpolitisk for at forbedre produktionsvilkårene for den uafhængige scenekunst. Blandt initiativtagere og senere bestyrelse er performancekunstner Seimi Nørregaard, instruktør og dramaturg Jette Lund, danser og koreograf Erik Pold fra LiminalDK og Norpol, dukkemager og –spiller Svend E Kristensen fra Mediet og Masken; dramaturg Henrik Vestergaard fra Zarathustras Onkel, live-art-kunstner og scenograf Ellen Friis, Gritt Uldall-Jessen, Christine Fentz fra Secret Hotel, koreograf og instruktør Adelaide Benzon fra LiminalDK; medieforsker og performancekunstner Jørgen Callesen, skuespiller Helene Kvint, dukkespiller Katrine Karlsen fra Graense-loes, instruktør og mimer Helle Fuglsang fra Wilma Version, koreograf Daniel Norback fra Norpol, performancekunstner Vera Maeder fra Udflugt, dramatiker og lydkunstner Morten Koefoed og performancekunstner Stuart Lynch fra Paradance.

Foreningens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig