Betænkning, 1) Redegørelse fra en ministerielt nedsat kommission af sagkyndige, fx embedsmænd og repræsentanter for interessegrupper, om forløbet og resultatet af et udvalgsarbejde, som regel med henblik på, at der skal fremsættes lovforslag. Denne form for B kaldes også kommissionsbetænkning. Tidligere var det helt normalt, at alle væsentlige lovgivningsarbejder blev gennemført på grundlag af en kommissionsbetænkning. I de senere år er praksis blevet mindre fast. Frem til 1941 handlede teaterbetænkninger udelukkende om forhold vedr. Det Kongelige Teater, derefter blev også andre teaterforhold drøftet i betænkningsform, fx privatteatre, landsdelsscener, teaterlokaler, teateruddannelser og børneteater. Kommissionsbetænkninger udgør som regel gode kilder til analyser af og viden om teaterforholdene på et givet tidspunkt. Kommissionerne får nemlig udført eller udfører selv analyser og indsamler materiale.

2) Udtalelse og indstilling fra et folketingsudvalg om et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning. Efter første behandling i folketingssalen henvises et forslag normalt til udvalgsbehandling. Her drøftes lovforslaget, og udvalgsarbejdet munder ud i en B, hvor partierne markerer og argumenterer for deres standpunkter, og hvor der evt. stilles ændringsforslag til lovforslaget. B, fx fra Folketingets faste kulturudvalg, foreligger inden forslagets anden behandling i folketingssalen. En sådan B leverer fortolkningsbidrag, undertiden bindende og autoritative, til den senere vedtagne lov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig