billet

Billet, adgangstegn til forestillingen og – hvis teatret har nummererede pladser – til en bestemt plads. Sælges en billet i forsalg anføres oftest både tid, sted (evt. teatrets navn) og billetpris samt evt. forestillingens titel. Endvidere kan en billet fungere som medie for reklame (fx ved tryk på bagsiden) og herved give teatret en ekstraindtægt. Ordet billet kommer af fr. diminutiv af middelalderlat. bulla ‘segl’.

En vis organisering af omstændighederne for teateropførelsen er en forudsætning for anvendelsen af en billet. Gøgleren på markedet sælger ikke billetter, men får sin indtægt ved at lade hatten gå rundt. Hvis der i øvrigt ikke kræves regnskabsbilag, og man har styr på tilstrømningen af tilskuere, kan teatret sagtens lade en medarbejder tage mod penge for entré ved indgangen, uden at der er behov for en billet.

I mere regulerede systemer kræver myndighederne dokumentation for sammenhæng mellem billetindtægt, udleverede og ikke-udleverede billetter for hver enkelt opførelse. Det er meget almindeligt, at en billet har en kontrolslip, der ved indgangen afrives af kontrolpersonale for at sikre, at samme billet ikke anvendes flere gange.

Der hersker usikkerhed om teaterbillettens tidlige historie, men det antages, at der i det attiske teater fra ca. 350 f.Kr. har været billetter fremstillet af bly. Der kendes ingen billetter fra Shakespeares tid, måske har de slet ikke eksisteret til de elizabethanske public theatres. Til gengæld havde Hôtel de Bourgogne på Molières tid en ganske kompleks billet- og regnskabsadministration. Bevarede billetter fra 1700- og 1800-tallet er af metal eller fast karton og var beregnet til enten at blive afleveret til kontrolløren og genbrugt eller til at gælde for en hel sæson. Før billetterne fra slutningen af 1700-tallet blev nummererede, var der ofte tumult om at få de bedste pladser inden for det område, som man havde billet – også kaldet seddel – til; og der er mange beretninger fra Det Kongelige Teater om, at selv publikum med billet ikke kunne være sikre på at få plads, fordi der var lukket folk ind uden billet.

Med udvikling af trykteknikken kom engangspapirbilletten, enten i fortrykte blokke eller opklæbet på billetark, som viste salens pladsfordeling og derved gjorde det lettere for billetsalget at placere publikum. Den elektroniske billet vandt indpas i Danmark i første halvdel af 1990'erne, hvorefter flere og flere teatre tilkobledes Billetnet, den første og største af de elektroniske billetdistributører. Hvor Billetnet siden 1993 har haft aftale med Post Danmark om at anvende posthuse som billetkøbs- og afhentningssted, har Billetlugen, der er et datterselskab af Parken Sport & Entertainment, tilsvarende aftale med Fona-kæden. Inden for de seneste år er online bestilling og betaling med efterfølgende egen udprintning af billetter blevet almindelig.

Se også Billetkontor; Løssalg.