Athol Fugard

Athol Fugard, f. 1932, sydafrikansk dramatiker, skuespiller, instruktør og teaterleder. Var tidligt overbevist apartheidmodstander og gennem samarbejde med andre ANC-medlemmer (African National Congress) fra den kulturelle elite i Sydafrika verdenskendt. Hans gennembrudsstykke The Blood Knot 1963 (Blodets bånd Fiolteatret 1983) handler således om to brødre, der af udseende ser ud til at være hhv. hvid og farvet, og hermed intoneres det apartheidstyrede Sydafrikas iboende problem. Derefter fulgte Hello and Goodbye 1966 (Bådteatret 1983), Boesman and Lena og People are Living There, begge 1969. Under sit ophold i Port Elizabeth og med inspiration fra den polske teatermand Jerzy Grotowski stiftede han i 1963 gruppen The Serpent Players s.m. John Kani og Winston Ntshona og med udgangspunkt i en kollektiv arbejdsproces skabte de Orestes 1971, Statements after an Arrest under the Immorality Act 1972, Sizwe Banzi is Dead 1972 (Hit med passet Strøghus Teatret 1978) og The Island 1973 (Øen Boldhusteatret 1981).

Med fokus på samfundskritiske socialrealistiske skildringer af livet i en afrikansk storby skrev F No-Good Friday og Nongogo begge 1977, hvorefter produktionen atter er blevet mere politisk med Dimetos 1977, A Lesson from Aloes 1981 (Husundersøgelse Det Kongelige Teater 1982), Master Harold and the Boys 1982, A Place with the Pigs 1988 (En plads i svinestien Limfjordsteatret 1996), My Children, My Africa 1990, The Road to Mecca (Vejen til Mekka Rialto Teatret 1987, DRtv 1988), My Life og Playland, alle 1994. Med basis i denne produktion udviklede han et samarbejde med Barney Simon fra Market Theatre i Johannesburg og er fortsat aktiv efter apartheidstyrets fald.

Bibliografi: Wertheim, A The Dramatic World of Athol Fugard: From South Africa to the World 2000.