Dambudzo Marechera, 1952-87, zimbabweansk forfatter og dramatiker. Har i romanerne House of Hunger 1978 beskrevet sin opvækst i det voldsdominerede hjemland og i Black Sunlight 1980 fremstillet den fremmedfølelse, der opstod i mødet med en europæisk identitet, og endelig i hybridteksten Mindblast 1984 fremstillet den totale mangel på ståsted, som han følte, da han efter studier i England kom tilbage og mere eller mindre bevidst gik i hundene. Mindblast kom til at stå som et avantgardistisk kultisk midtpunkt for en søgende borgerkrigsmærket ungdomsgeneration og indeholder bl.a. 3 korte dramaer: The Coup, The Gap og Blitzkrieg, der alle er provokerende i emnevalg og sprogtone.

Bibliografi: Veit-Wild, F Dambudzo Marechera: A Source Book on his Life and Work 1992 & Teachers, Preachers, Non-believers 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig