Det Sydlige Afrika

Det Sydlige Afrika, Området dækker et område, der strækker sig fra Zambia, Malawi og Angola i nord og så hele vejen ned til Kap det Gode Håb. Store dele af regionen har været domineret af tilstedeværelsen af det stadigt både økonomisk og politisk dominerende Sydafrika. Koloniseringen er i høj grad udgået herfra undtagen i de portugisisk dominerede kystområder i både vest og øst, Angola og Mozambique. I Namibia slog et lille tysk mindretal sig ned, men ellers er det den engelske ekspansion ledet af englænderen Cecil Rhodes, der kendetegner området. De afrikansk talende boere af hollandsk herkomst passede landbruget og nøjedes med at udkæmpe interne kampe mod primært zuluerne, senere englænderne inden for grænserne af selve Sydafrika.

I de engelskdominerede lande, Zimbabwe, Zambia og dele af Sydafrika, er der alle steder reminiscenser af europæisk teater. Teatre fra England har gæstespillet, man har holdt sig a jour med hvad der foregik i London – og overalt er der Little Theatres eller Playhouses, hvor man har opført amatørforestillinger og til en vis grad stadig gør det – nu mest pantomimer.

I Zambia findes således Lusaka Playhouse, der dog i højere grad nu bruges af lokale zambiske grupper til at spille samfundssatiriske komedier. Også i de større provinsbyer i landet, Kitwe og Kabwe, opstod der lignende teaterinitiativer.

Efter uafhængigheden og oprettelsen af et universitet i 1966 stod Department of Performing Arts stærkt. Herfra udgik mange initiativer under navnene University Drama Society og Chikwakwa Theatre dels til vestligt inspirerede litterære produktioner, dels til at arbejde med Theatre-for-Development. Samtidig, i 1966, formedes Zambian National Dance Company, der skulle tage vare på den righoldige traditionelle dansekultur i landet. I 1974 skabtes The Zambia Theatre Arts Association for at understøtte og opmuntre de mange lokale initiativer. Der blev gennem dette organ også foranstaltet en årlig konkurrence. Disse initiativer er dog gået mere eller mindre i stå efterhånden, og en længevarende lukning af universitetet førte til nedlæggelsen af Department of Performing Arts. Dog arbejder en sammenslutning af forskellige teatergrupper i Lusaka på at skabe en teaterskole efter samme mønster som Chuo cha Sanaa i Bagamoyo i Bagamoyo i Tanzania, mens den universitetsbaserede Mapopa Mtonga arbejder på at fastholde det traditionelle danseteater i en ny problemfokuseret teaterform, Popular Theatre, hvor han arbejder sammen med teaterfolk specielt fra Østafrika.

I Zimbabwe var man længe om at komme af med koloniherrerne. Det var først i 1980, at Ian Smith gik af og overlod magten til Robert Mugabe, der siden har ledet landet. Også her fandtes et større antal små teatre i traditionel engelsk stil, med engelsk ledelse, engelske amatørskuespillere og med samme engelske repertoire som i Zambia. Det ændredes totalt ved uafhængigheden. Nu blev det værker af Wole Soyinka, Ngugi wa Thiong’o og andre af de store afrikanske dramatikere, der indtog scenerne, omend den vestlige litterære stil blev ved at hænge ved indtil Dambudzo Marechera forargede med sine formsprængende stykker.

Op gennem 1980'erne og 1990'erne opstod et utal af teatergrupper, der med et udgangspunkt i teaterformen Theatre-for-Development og i borgerkrigens chimurenga-songs fremstiller stykker, der tager samfundsmæssige problemer op og levner plads til en aktiv publikumsdeltagelse enten under forestillingen eller bagefter. Det kendteste af disse teatre er Amakhosi, der ledes af Cont Mhlanga, og som ud over at eksistere som et dynamisk kulturkollektiv i Bulawayo også turnerer over hele verden. Forestillingen Sticha har således været i Kbh. under KITs Images of Africa-festival 1991. I Malawi kan man stadig finde den traditionelle dansedramaform Gule Wamkulu, hvor skovens dyr i deres repræsentationsform symboliserer menneskelige egenskaber og behandler problemer, som er opstået i landsbyen. Denne form for teater er en væsentlig inspirationskilde for meget teater i DSA.

Noget lignende findes i Sydafrika. Men først og fremmest er zulu-kulturens berømte praise-songs, der i lyrisk form gengiver en persons historie, fortjenester og egenskaber, væsentlige for udviklingen af det moderne sydafrikanske teater. Her gør praise-singers og gøglere grin med personer som en målrettet kritik af fx magthavere.

Disse teaterformer er udgangspunktet for en af de kendteste folkelige teaterskikkelser i Sydafrika; Gibson Kente, der i årevis producerede populære forestillinger med bl. a. Mbongeni Ngema og Percy Mtwa.

Med den hollandske og engelske kolonisering kom uniformer og messingmusik til Sydafrika, mens de kristne missionærer introducerede salmesangen. På denne baggrund og sammen med de allerede eksisterende danse-forestillingstraditioner udvikledes nye former for folkeligt musikteater, som verdensturnerende teatre som Junction Avenue Theatre Company og The Handspring Puppet Company har givet vid udbredelse, samtidig med at de har givet grobund for mange af de kommercielle ‘afrikanske’ danseensembler, der turnerer verden rundt med forgrovede eksempler på afrikansk forestillingskunst. De fleste af alle disse forskelligartede produktioner er hjulpet i gang af institutionen Market Theatre fra Johannesburg, som samtidig er hjemsted for en mere traditionel europæisk teaterform, som især Athol Fugard er repræsentant for.

I nutidens sydafrikanske teaterlandskab er den årlige National Arts Festival i Grahamstown af uvurderlig betydning. Stort set alt teater, der produceres i Sydafrika, er lavet til turnévirksomhed – og her præsenteres teater under alle former.

Bibliografi: Banham, M & Gibbs, J & Osofisan, F African Theatre – in Development 1999 & Playwrights and Politics 2001 & Women 2002 & Southern Africa 2004; Gunner, L Politics and Performance 2001; Hutchinson, Y & Breitinger, E History and Theatre in Africa 2000; Kavanagh, R Theatre and Cultural Struggle in South Africa 1985; Kerr, D Dance, Media Entertainment & Popular Theatre in South East Africa 1998; Rohmer, M Theatre and Performance in Zimbabwe 1999; The World Encyclopedia ef Contemporary Theatre – Africa 1997.

Artiklen Det Sydlige Afrika er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk