Uta Hagen, 1919-2004, tysk-amerikansk skuespiller og dramalærer. Debut på Broadway 1938 som Nina i Tjekhovs The Seagull. Med en lang og markant scenekarriere bl.a. som Desdemona i Shakespeares Othello 1943, Blanche DuBois i Tennessee Williams’ A Streetcar Named Desire 1948, Shen Te i Brechts The Good Person of Setzuan 1956 og ikke mindst i Edward Albees Who’s Afraid of Virginia Woolf ?, hvor hun skabte en brutal, bidende og sårbar Martha 1962, og 1995 i Nicholas Wrights Mrs. Klein. Brugte en stor del af sit liv på undervisning og grundlagde s.m. sin ægtefælle Herbert Berghofs Studio, hvor hun blev en fremragende underviser i Stanislavskij for bl.a. Geraldine Page, Jack Lemmon, Robert De Niro, Liza Minelli og Al Pacino, men i opposition til Actors Studios ‘følelseserindring’.

Bibliografi: Hagen, U Respect for Acting 1973 & A Challenge for the Actor 1991 & Sources (Erindr.) 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig