Anmeldelse, Kritisk skildring og vurdering af teaterforestillinger, der spænder fra den journalistiske og begivenhedsorienterede kvalitetsvurdering til akademisk analyse og diskussion. Som journalistisk genre udfolder A sig primært i dagspressen, herunder radio og nyhedsmedierne på internettet. Den indgår på linje med den mere universitære tidsskriftkritik samt den teatervidenskabelige refleksion som del af teaterkritikken som overordnet felt.

Traditionen for teateranmeldelser har sit udspring i udbredelsen af den trykte presse i det 18. årh. med fremkomsten af en lang række tidsskrifter. Inspireret af tyskeren G.E. Lessing og hans Hamburgische Dramaturgie 1767-69 blev Peder Rosenstand-Goiske den første teaterkritiker herhjemme med sine A af forestillinger og ikke mindst skuespillerpræstationer i Den Dramatiske Journal 1771-73.

Som led i teatrets funktion som den dagsordensættende kulturinstitution i 1800-tallet indtog teaterkritikken en førende position i tidsskrifter og dagspresse, bl.a. i skikkelse af en kulturpersonlighed som Johan Ludvig Heiberg. Teateranmelderen Edvard Brandes var som en af frontfigurerne i det moderne gennembrud stærkt medvirkende til at skærpe den kritiske tone. Kritikken bevarede sin status som kulturel magtfaktor og konkurrencemo ment i kampen mellem ikke mindst de store omnibusaviser op gennem første halvdel af det 20 årh., hvor de førende anmeldere var Frederik Schyberg og Svend Borberg.

I de efterfølgende årtier, hvor det var kritikere som Harald Engberg, Jens Kruuse, Svend Kragh-Jacobsen og siden hen Jens Kistrup, der tegnede billedet, fik teateranmeldelsen en mere tilbagetrukken position. En udvikling der siden er eskaleret i takt med, at nye kunst- og kulturformer har bredt sig, og andre typer kulturartikler har vundet indpas i spalterne.

Teaterkritikken har dog tilsvarende fået større spændvidde, så teateranmelderen i dag, der typisk har en akademisk uddannelse bag sig og i øvrigt ofte er af hunkøn, også dækker fx performance og cirkus. Sideløbende er der sket en forskydning af fokus, hvor man frem for at vægte teksten og det dramatiske forlæg vurderer forestillingen på dens egne præmisser som en her og nu opførelse. Derved er oplevelsesmomentet og den visuelle dimension blevet opprioriteret.

Tendentielt har balancen mellem As fire grundelementer forrykket sig gennem de sidste 50 år, hvor beskrivelse og vurdering er blevet højere vægtet end analyse og perspektivering. Det hænger sammen med, at kravet om den velskrevne, underholdende A er blevet skærpet, og at kritikformatet er blevet indskrænket, bl.a. inspireret af formiddagspressens kortform. Avisernes generelle tilbagegang og trængte position i mediebilledet har bevirket, at udviklingen er gået i retning af færre og kortere A, varetaget af typisk én anmelder per avis. Med internettets ekspansion fra midten af 1990'erne er der dog opstået mulighed for en bredere kritisk virksomhed i form af faglige hjemmesider og blogs.

Til forskel fra anmelderens traditionelle rolle som autoritativ smagsdommer, der ud fra sin faglige indsigt havde til opgave at danne og vejlede en udvalgt elite, er opgaven i dag en anden. Nutidens mere bredt formidlende A sigter i lige så høj grad mod at underholde og inspirere som mod at orientere og give indsigt. Dagbladskritikken skrives først og fremmest for en bredere læserskare, ikke for folk med særlige forudsætninger. Dog fører kritikken også en indirekte dialog med teatrene som led i den underliggende diskussion om teatrets rolle i samfundet.

I og med anmeldergenrens fundamentalt subjektive præg kan kritikken ikke reduceres til fx kontant forbrugervejledning eller en bestemt form for meningsjournalistik. Den repræsenterer et bredt spektrum af anmeldelsestyper lige fra den impressionistisk oplevelsesorienterede over det ekspressive smagsdommeri til den argumenterende og reflekterende A.

Bibliografi: Andreasen, J Ej blot til lyst – teaterkritik i dagbladene 1983; Bredsdorff, T & Jørgensen,JC& Klysner, F Anmelderi. Teater og litteratur i pressen siden 1880 1983; Jørgensen, J C Kulturanmeldere i Danmark. En håndbog med portrætter 1991 & Kulturkritikkens mestre. Danske dagbladskritikere 1900-1990 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig