Ebrahim Alkazi, f. 1925, indisk instruktør, scenograf og teaterskoleleder. Efter uddannelse på både Royal Academy of Art og Royal Academy of Dramatic Art i London vendte han i 1951 tilbage til Indien, hvor han med sit innovative teatersyn omfattede opsætninger af både det indiske og det vestlige teater, fx en hindi-udgave af Shakespeares King Lear 1964 og en urdu-udgave af Shakespeares Othello 1969. 1961-75 var han den første leder af National School of Drama i Delhi, hvor han med sine iscenesættelser af vestlig dramatik fik afgørende betydning for udviklingen af moderne indisk teater.
| Artiklen Ebrahim Alkazi er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki