Dumb type, japansk performancegruppe, grundlagt 1984 af bl.a. Furuhashi Teiji. DTs medlemmer arbejder i forskellige kunstneriske discipliner, multimedie billedkunst, arkitektur, musik og teater, som de kombinerer i højteknologiske performances og udstillinger som fx Pleasure Life 1988 (Statens Museum for Kunst s.å.), der udstiller teknologien som en hindring for følelsesmæssig kontakt. Med humor udstiller de en mørk og kynisk verden og kontroversielle emner, som AIDS, der har været et af deres fokusemner, bl.a. i S/N 1992-96 (Århus Festuge 1995).

DT arbejder mere globalt end lokalt og har bl.a. samarbejdet med Hotel Pro Forma om Yes, the Salt of Passion Toga Festival, Japan 1987, Den sene eftermiddags gåde Ny Carlsberg Glyptotek 1992 og Monkey Business Class Musikteatret Albertslund 1996 og med den dansk/norske teatergruppe The Bridgehouse Collection om The Polygonal Journey Kyoto 1989 og Tromsø 1990.

Gruppens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig