Gyldendals Teaterleksikon

komedieballet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

komedieballet, fr. comédie-ballet, musikalsk totalteaterforestilling, som blander komediens dialog med dansescener og forskellige sceniske effekter, oprindelig skabt til Ludvig XIVs hof. K havde sit udspring i hofballetten, som blev almindelig festunderholdning ved europæiske hoffer i slutningen af 1500-tallet. Balthazar de Beaujoyeulx’ Ballet comique de la Reine, opført 1581 i Louvres Salle de Bourbon, anses i reglen for at være den første egentlige hofballet, hvor sang og recitationer fungerede som et dramatisk, forklarende element til dansen i centrum, men også andre hoffer end det franske, ikke mindst de italienske, lagde i disse år festsale til tilsvarende teatralske udfoldelser. Op gennem 1600-tallets første halvdel antog hofballetten forskellige dramatiske former, bl.a. som ballet mélodramatique, hvor sang helt erstattede recitationen i en pastoral handling, som ballet-mascarade, med hovedvægt på pantomime og akrobatik eller som ballet à entrées, hvor en række selvstændige scener, undertiden med et fælles tema, afløste hinanden. De blev alle hovedsagelig udført af hoffolk med fyrsten i centrum, og de udspillede sig på et salgulv mellem forholdsvis enkle, praktikable dekorationer.

Hofballetten rykkede også nordpå i tilsvarende former, bl.a. formidlet af tyske og skandinaviske hoffers franske dansemestre. Fx indledte dansemesteren Antoine de Boileau 1638 i Sverige en serie hofballetter ved Dronning Kristinas hof med Le Ballet des Plaisirs de la Vie des Enfants sans Souci, og i Danmark arrangerede F D Pilloy fra 1648 en række festballetter ved Frederik IIIs hof, bl.a. Unterschiedliche Oracula i anledning af kronprins Christians (senere Christian V) hyldning i 1655. Det eneste europæiske hof, som ikke opførte hofballetter, var det russiske.

Le comédie-ballet var en ny variation af hofballetten skabt som et led i Solkongens (Ludvig XIV) særlige festkultur, men som noget nyt udført af professionelle skuespillere og dansere. Molière var ophavsmand til den første, Les Fâcheux (De fortrædelige Det Kongelige Teater 1757), som han og hans trup præsenterede ved en fest for kongen på slottet i Vaux 1661. Molière brugte her balletoptrin som en slags uddybende mellemakter til komedien, og i de følgende år vendte han flere gange tilbage til genren bl.a. med Le Bourgeois gentilhomme (Den adelsgale borger), der lige som flere af de foregående havde musik af Jean Baptiste Lully og var skabt til en kongelig fest på slottet Chambord 1670. En enkelt tragedieballet el. tragédie-ballet, Psyché 1671, blev det også til fra Molières hånd i samarbejde med Corneille. Tragedie betragtes som en forløber for operaen med recitation i centrum, kor på scenen og balletten reduceret til en slags ornament på handlingen, var dog langt mere udbredt. Lully komponerede således musik til en række tragedieballetter bl.a. Cadmus et Hermione 1673.

Komedie- og tragedieballetten nåede også de kongelige festsale ved Christian V og Frederik IVs hof, om end i en mere beskeden form. De franske hoftrupper i Danmark omfattede både skuespillere og dansere, og på repertoiret stod bl.a. Molières Den adelsgale borger, men uden megen tanke på det samspil mellem komedie og dans, som Molières krævende balletregi foreskrev. Teatret var også under forvandling. Perspektivscenen stiller, selv i en primitiv form, helt andre krav til aktørerne end salgulvet. Rigtigt tydeligt blev det, da Molières franske hofunderholdning skulle præsenteres på Lille Grønnegade teatret i Kbh. Til formålet engagerede man bl.a. i 1726 den franske dansemester Jean-Baptiste Landé, der fik til opgave at skabe mellemaktsballetter til såvel Holbergs komedier som til Molières Den adelsgale borger og Den indbildt syge. Til sin rådighed havde han – ud over sig selv og sin kone – en halv snes dansende statister og en lille kukkasse af en scene, men efter de sparsomme beskrivelser at dømme satsede han succesfuldt på at fylde mellemakterne, ikke med K, men med mimisk-akrobatiske scener fra commedia dell’arte. To år senere stod samme Landé i spidsen for den trup af franske komedianter, som for en kort tid konkurrerede med de danske skuespillere på Lille Grønnegade teatrets scene – for senere at lægge vejen om ad Skt. Petersborg, hvor han 1738 var med til at grundlægge den kejserlige russiske balletskole. Se også Ballet; Hofteater.

Bibliografi: Christout, M-F Le Ballet de Cour de Louis XIV 1967; Cohen, S J Dance as a Theatre Art 1974; Krogh, T Hofballetten under Christian IV og Frederik III 1939.

 

Artiklen komedieballet er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon

Nyhedsbrev

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BJ
13/07/2012
  • Læst 219 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki