Koreografi, gr. choreia ‘dans’ eller choreios ‘som har med dans at gøre’ og graphe ‘skrift ’ eller graphein ‘skrive’, ‘tegne’. Med sin etymologiske oprindelse henviser K til en grafisk fremstilling af dans, en danseskrift eller den særlige disciplin, der oftere går under betegnelsen dansenotation. Raoul Auger Feuillets afhandling Chorégraphie où l’Art de d’ecrire la Danse par Charactères, Figures et Signes demonstratifs 1700, der betragtes som den første publikation om K, redegør for et notationssystem udviklet af Molières koreograf Pierre Beauchamps i hans egenskab af balletmester ved Pariseroperaen og direktør ved Academie Royale de la Danse.

I nutidig sprogbrug anvendes K om kunsten at koreografere, dvs. at komponere en dans eller en dansesekvens for scenen ved hjælp af trin og bevægelser. En koreograf er således en person, der på grundlag af en kunstnerisk idé former de optrædendes bevægelser til at udtrykke denne idé for et publikum. Desuden benyttes K som betegnelse for det færdige danseværk. K betragtes som en særskilt disciplin i dansekunsten og figurerer derfor ofte som en linje i professionsuddannelsen.

Bibliografi: Blom, L A & Chaplin, L T The Intimate Act of Choreography 1989; Bournonville, A Letters on Dance and Choreography 1999; Preston-Dunlop, V Looking at Dances. A choreological perspective on choreography 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig