• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dramatikerstudio

Oprindelig forfatter JoAnd

Dramatikerstudio, teaterværksted for udvikling af dramatekster, selvejende institution oprettet i Kbh. 1979 med instruktøren Jakob Oschlag som kunstnerisk leder. Forløberen 1976-79 hed Forfatterstudio. D fik kontor og prøvelokale på Folketeatret, modtog offentlig støtte og udgav medlemsbladet Dramatikerstudio meddeler. Der blev ydet systematisk dramaturg-bistand og lavet dramaturgiske udtalelser på indkomne manuskripter. I 1988 måtte Københavnsafdelingen lukke af økonomiske årsager, mens Århusafdelingen, der kom til i 1981, opnåede kommunal støtte og fik lokaler på Byens åbne scene i Rosengade, hvor det fungerede intil Teatret Katapult overtog stedet i 2002.

Bibliografi: Ludvigsen, C Fra Forfatterstudio til Dramatikerstudio 1982 & s.m. Nielsen, B L Dramatikerstudio 1976 – 1981 – 1991 1991.