antiteater

Antiteater, en teaterform, der bryder med det klassiske skuespils kronologiske opbygning og meningsfulde dialog, og dets psykologiserende og velkonstruerede plot til fordel for en ulogisk, tilfældig og absurd struktur. Dramaturgien og spillestilen nedbryder illusionen. Ionesco betragtede sin egen form for dramatik som A; i Enetime 1951 bruger han sproget som magtmiddel og lader al kommunikation bryde sammen. Enakterens dramaturgi er cirkulær – det hele går i gang på ny lige før tæppefald. I BeckettsVi venter på Godot 1953 er der ingen fremadskridende handling, og hovedpersonerne, de to viljesløse klovner, er skildret i et ahistorisk tomrum. Et af kendetegnene ved A er, at det er selve teatret som medie, der nedbrydes: publikum nægtes mulighed for identifikation, ulogiske og tilfældige handlinger kører i ring, og der er ingen politisk/etisk morale. Happenings er videreudviklingen af A, hvor teaterhandlingen end ikke finder sted i et teaterrum, men derimod flytter ud på gaden og ind i koncertsale og museer mv.

Bibliografi: Esslin, M Det Absurde Teater 1968; Sandford, M R Happenings and other acts 1995.