Diegesis, oldgr. ‘fortællen’. Platon skelner i Staten (3. bog, midten af 300-tallet f.Kr.) mellem to fremstillingsmåder: D og mimesis. D er den berettende fremstilling, hvor fortælleren træder tydeligt frem som strukturerende princip ligesom i epikken. Mimesis er den personificerede fremstilling som i dramaet. D svarer til det engelske telling (at berette) og mimesis til showing (at vise).