Gyldendals Teaterleksikon

diktion

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

diktion, af lat. dictio ‘sige’, om sproglig udtale bl.a. om skuespilleres replikbehandling, der benævnes som god eller dårlig D. I klassisk skuespilkunst blev stemme og D betragtet som skuespillerens fornemste udtryksmiddel og stemmetræning, og D er også i dag en betydningsfuld del af skuespilleruddannelsen. D er et væsentligt element i replikarbejdet, men stemmematerialet bedømmes også efter skuespillerens evne til at nuancere stemmens klang, toneleje, timing og projektion i rollefortolkningen. I teaterkritikker helt op til 1950 kan man læse udførlige beskrivelser og kritik af en skuespillers replikkunst, D, stemmefylde og klang. Med realismen blev emnet D nærmest en kampplads mellem på den ene side et krav om, at replikkerne virker som naturlig tale for at give udtryk for rollens autenticitet, og på den anden side en klarhed og tydelighed, så alle i salen kan høre og forstå, hvad der bliver sagt. I modsætning til realismen kan D i andre sammenhænge have en tydelig teatralsk funktion. Skuespillere med megen film- og tv-medvirken kan have problemer med at dimensionere deres D til sceniske opgaver.

Læs også om diktion i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om diktion
diktion
(af lat. dictio 'ytring', afledt af dicere 'sige ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ToKj
13/07/2012
  • Læst 554 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki