Forfatterens stemme, udtryk for oplevelsen af at dramatikeren direkte lægger egne holdninger i munden på en af sine dramatiske figurer. I modsætning til prosaforfatterens konstante tilstedeværelse som fortæller i novelle- og romanteksten er dramatikeren normalt skjult bag den dialog, teksten lægger i munden på stykkets figurer, og det spil der ledsager den. Det hænder, ikke mindst i mere debat- og tesefremlæggende dramatik, at dramatikeren formulerer egne, private holdninger for tydeligt og fremmed i forhold til spillet i nogle af en figurs replikker. Man taler da om at høre FS. Ibsen hævdede, at der var noget af hans stemme i alle de figurer, han skabte, men at han fandt det ukunstnerisk, hvis en enkelt figur skulle bære FS.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.