Forfatterens stemme, udtryk for oplevelsen af at dramatikeren direkte lægger egne holdninger i munden på en af sine dramatiske figurer. I modsætning til prosaforfatterens konstante tilstedeværelse som fortæller i novelle- og romanteksten er dramatikeren normalt skjult bag den dialog, teksten lægger i munden på stykkets figurer, og det spil der ledsager den. Det hænder, ikke mindst i mere debat- og tesefremlæggende dramatik, at dramatikeren formulerer egne, private holdninger for tydeligt og fremmed i forhold til spillet i nogle af en figurs replikker. Man taler da om at høre FS. Ibsen hævdede, at der var noget af hans stemme i alle de figurer, han skabte, men at han fandt det ukunstnerisk, hvis en enkelt figur skulle bære FS.