Illusion, blændværk. Begreberne I og fiktion anvendes ofte i flæng: hvis fiktionen er overbevisende gennemført, er I ‘fuldkommen’. Man kan dog hæfte sig ved, at I modsat fiktion ikke nødvendigvis efterligner virkeligheden, men gestalter sin egen ‘virkelighed’. I barokken, fx, var I et grundtema: virkeligheden forstået som et futilt blændværk, en konstant metamorfose, et teater med flydende grænser mellem fiktivt og realt. Pierre Corneilles l’Illusion comique 1636 spiller på disse grænsepositioner. I den forstand er I beslægtet, men ikke identisk med idéen om theatrum mundi. I Shakespeares Stormen 1611 ses verden som en magisk I. I er for så vidt et langt mere omfattende begreb end fiktion. Både fiktion (repræsentation af virkeligheden) og I (fremstilling af en ‘falsk’ virkelighed) har været angrebspunkter mod teatret som bedragerisk og forførerisk. Se også Infami.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.