Iscenesættelse, et skandinavisk ord, der dækker det franske mise-en-scène, og som traditionelt omfatter den proces det er at ‘overføre’ et drama fra tekst til handling i et scenerum. Det er vanskeligt at skille klart mellem instruktion og I, men I kan anvendes ikke kun om fortolkninger af dramatiske værker, men også om en sammenstilling af en bred vifte af teatrale aspekter og kunstarter. I både instruktion og I er instruktøren en nøglefigur, der fortolker teksten eller det dramatiske oplæg scenisk. I praksis betyder det, at I er en proces, der kan starte med, at instruktør og scenograf skaber et scenisk rum, et metaforisk univers, eller et reelt sted, der kan rumme skuespillernes handlinger og relationer i en scenisk og tematisk fortolkning af et drama eller et scenisk materiale. I indebærer, at instruktøren i en afgrænset periode, 6-10 uger på et institutionsteater, leder en række prøver, hvor dramaets enkelte scener afprøves i forhold til arrangement, samspil, spillestil, tempo, rytme, stemning osv. Denne proces blev tidligere ofte kaldt en indstudering. Indstuderingen vægtede i høj grad skuespillernes arbejde med roller og replikker. I skal sørge for, at roller og replikker afprøves i samspil med hinanden, og at de underlægges den overordnede fortolkning som instruktøren forventes at lede forestillingen frem mod. Når I-processen nærmer sig en afslutning, tilføjes flere elementer som kostumer, scenografi, lys og andre virkemidler, sådan at I til sidst fremstår som en hel forestilling. Instruktøren er som fortolker også den, der har ansvaret for integreringen af alle forestillingens elementer og virkemidler.

I er også kommet til at betyde noget andet end at fortolke en dramatisk tekst for scenen. Op gennem det 20. årh. har forskellige teaterkunstnere udvidet og sprængt rammer for kunstarterne og reformeret teatrets konventioner. Flere former for teater er opstået ved, at instruktøren i stedet for at iscenesætte en tekst iscenesætter en bygning, et sted, et område, en stemning, et tema, en politisk begivenhed, et filosofisk spørgsmål, en persons biografi eller lignende. Når man iscenesætter på denne måde, tænker man I som en sammenstilling af sceniske elementer i tid og rum. Det kan fx betyde, at det ikke er skuespillernes roller og relationer, som er det vigtigste omdrejningspunkt i forestillingen. Alle elementer kan principielt have samme status. Rummet, eller scenografien, bliver således ikke en baggrund for en handling, men ydes opmærksomhed som fortolkningsgrundlag og virkning i sig selv og på linje med andre elementer. Man kan kalde denne type I for performance, installationsteater, visuelt teater, fysisk teater eller lignende. Det væsentlige er, at det ikke er teksten eller historien, som er forestillingens hovedreference. En iscenesætter er i denne type teater ikke nødvendigvis uddannet som sceneinstruktør. I Danmark er Kirsten Dehlholm et eksempel på en iscenesætter, der anvender andet end en dramatisk tekst som materiale og reference i en forestillingsproduktion. Begreberne iscenesætter og (scene)instruktør bliver i dag ofte brugt om hinanden.

I anvendes i dag mere generelt i kulturel og sociologisk forstand om forberedte og delvist indøvede begivenheder, der har en vis teatral kvalitet eller lighed med teater, som vises for et offentlig publikum. Man kan således også iscenesætte fx et politisk møde, en offentlig bygning, et sportsevent eller for den sags skyld sig selv gennem at anvende teatrale eller sceniske elementer og kvaliteter for at opnå en vis gennemslagskraft. Åbninger til de olympiske lege kan være eksempler på denne type I. Se også Klassikerdebat.

Bibliografi: Frandsen, M & Schou-Knudsen, J Space and Composition. A Nordic Symposium on physical/visual stage dramaturgy 2005; Hotel Pro Forma Den dobbelte iscenesættelse: rum og performance 2003; Langkilde, N & Schultz, L L Teaterlandskaber – nedslag i Robert Wilsons univers 2002; Malochevskaja, I Regiskolen 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig