mise en abîme

Mise en abîme, el. mise en abyme (fr. ‘sat i afgrunden’), begreb opstået inden for litteraturkritikken i forbindelse med værker som André Gides Journal 1889-1939 1947 og Jean Ricardous Problèmes du noveau roman 1967, hvor værket kan referere til sig selv og skyde fiktionsplaner ind i fiktionsplaner og opnå en svimmelhedsskabende effekt.

På teatret kan MEA være en leg med virkeligheden, som når Trine i Johan Ludvig Heibergs Aprilsnarrene 1826 fortæller Hans, at deres historie nu spilles på teatret, eller når en tilskuer tilsyneladende spontant bryder ind i spillet, men viser sig at være en skuespiller. Martin Crimp indkredser i Attempts On Her Life 1997 sin hovedperson Anne, som vi aldrig ser. 17 scener antyder, at hun kan være en figur i en film, nabopigen, en terrorist, en luder, et nyt bilmærke eller en kunstner. Når Shakespeare, som konventionen bød det, lod mandlige skuespillere spille kvinderoller og derefter i stykket lod disse kvinder spille mænd, er MEA begrænset til indre elementer i den gennemførte ydre ramme. De mange perspektivskift udfordrer vores forventninger til et stykkes dramaturgi, gør os usikre, og stiller fundamentale spørgsmål til, hvordan vi egentlig kan vide noget.