prolog

prolog, af gr. pro ‘før’ og logos ‘tale’, ‘tanke’, forord eller fortale. I det græske drama var P den del af dramaet, der gik forud for korets indtog på scenen. P udviklede sig til dels at blive en del af handlingens dialog, dels til at stå som digterens orienterende forord. P kan således betragtes som en form for kontrakt med publikum, hvor der orienteres om såvel hvad der skal ske, som måden det skal ske på. P kan fungere som et lille dramatisk oplæg i sig selv hos dramatikere som Brecht, der fx i skuespillet Den kaukasiske kridtcirkel 1948 lader skuespillerne åbne med at være bønder, der er ved at fortælle hinanden en historie. På den måde opnår han, at det, der kommer, betragtes som en fiktion og metafor for det udenforstående samfund. P anvendes også som en mere generel betegnelse på en indledende tale, ofte i digtform, både i skuespil og i offentlige sammenhænge som fx åbningshøjtideligheder o.l. Se også Epilog.

Artiklen prolog er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk