Anna Larssen Bjørner, 1875-1955, dansk skuespiller. Debut 1892 på Dagmarteatret. L slog dog først igennem på Folketeatret 1895-99 under Herman Bangs vejledning i ingenue-roller, som hun fortolkede med en usentimental uskyld og en moderne umiddelbar følsomhed. Tilbage på Dagmarteatret udviklede L 1899-1909 et satirisk vittigt, men også følsomt forstående og underfundigt spil gennem et varieret repertoire af både klassiske og moderne kvinderoller. Hun fremstod som indbegrebet af erotisk kvindekunst på tidens scene, da hun i sit møde med pinsebevægelsen oplevede en dyb personlig vækkelse og i 1909 tog afsked med teatret for at leve som prædikant.

Bibliografi: Larssen, A Æventyr ude og hjemme 1901 & Teater og Tempel 1935.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig