Edvard Brandes, 1847-1931, dansk dramatiker og teateranmelder, dr.phil. 1879, politiker, lillebror til Georg Brandes. Allerede som 24-årig student begyndte B som teaterkritiker i Illustreret Tidende. Senere fortsatte han i sit og broderens tidsskrift, Det 19. Aarhundrede, i Morgenbladet, i Ude og Hjemme og ikke mindst i Politiken, som han selv var medgrundlægger af i 1884. B var en indædt forkæmper for en realistisk og kritisk forståelse af kunsten, om end den skuespillerpraksis han beundrede, paradoksalt nok var senromantikkens, repræsenteret af fx Michael Rosing Wiehe og Johanne Luise Heiberg. Han førte gennem årene en forbitret teaterpolitisk kamp mod Det Kongelige Teater, bl.a. gennem sine anmeldelser. Hans teaterkritik er indgående, detaljeret og analyserende, bl.a. har han skrevet fremragende skuespillerportrætter, orienteret om skuespillernes psykologiske udvikling gennem deres roller og om sammenhængen mellem deres liv og kunst, alt sammen udgivet i bogform. B har skrevet 14 skuespil. Han var medlem af Folketinget for Venstre 1880-94, af Landstinget for Det Radikale Venstre 1906-27 og finansminister 1909-10 og 1913-20. Se også Holger Drachmann.

Dramatiske værker: Lægemidler Det Kongelige Teater 1881; Paa gyngende Grund Det Kongelige Teater 1882; Et Besøg Dagmarteatret 1885; Asgerd Det Kongelige Teater 1895; Under Loven Det Kongelige Teater 1918; Haardt mod Haardt Det Kongelige Teater 1926.

Bibliografi: Brandes, E Dansk Skuespilkunst 1880 & Fremmed Skuespilkunst 1881 & Holberg og hans Scene. Opførelser og Fremstillere 1898; Hvidt, K Edvard Brandes. Portræt af en radikal blæksprutte 1987; Langsted, J Edvard Brandes’ skuespillerportrætter. Ledende tanker og metode 1972; Schyberg, F Dansk Teaterkritik indtil 1914 1937.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig