Frederik Ludvig Høedt

Frederik Ludvig Høedt, 1820-85, dansk skuespiller, instruktør og pædagog. På studierejser til Paris 1850 og 1856 mødte H periodens realistiske strømninger i skuespilkunsten og A.L. Montignys skelsættende iscenesættelser på Théâtre du Gymnase. Under stor opmærksomhed debuterede H 1851 på Det Kongelige Teater i Shakespeares Hamlet, hvor han erstattede romantiskdeklamation og plastik med mere dagligdags sprogtone og naturlig gestus. Hans idéer og forslag om en radikal ændring af skuespillets indstudering, iscenesættelse og sceniske fremstilling vakte lydhørhed hos nogle skuespillere, men modstand fra Det Kongelige Teaters teaterdirektør Johan Ludvig Heiberg og Johanne Luise Heiberg, og medførte Hs og Michael Wiehes sensationelle engagement på Hofteatret under H.W. Langes ledelse 1855-56, den såkaldte hofteatersæson, hvor mange af de nye idéer blev afprøvet med stor succes. Efter Johan Ludvig Heibergs afgang fra Det Kongelige Teater vendte H i 1856 tilbage til Det Kongelige Teater som skuespiller og fra 1858-74 som skattet sceneinstruktør, hvor han fortsatte med at realisere en mere tidssvarende scenekunst og fik som elevinstruktør på Det Kongelige Teater indflydelse på en hel generation. Også for Folketeatret gennem Herman Bang og for Aarhus Teater ved Benjamin Pedersen fik Hs idéer stor betydning. Det var hans kontakt til tidens internationale strømninger og hans virke for en større realisme i skuespilkunsten og ikke Johanne Luise Heibergs romantiske skønhedsidealer, der kom til at præge fremtidens teater.

Bibliografi: Heiner, J En brise i dansk teater. Hofteatersæsonen 1855-56 1978; Jacobsen, K Et vendepunkt i dansk teaterhistorie? 1976; Neiiendam, R Michael Wiehe og Frederik Høedt 1920.