Gustav Wied, 1858-1914, dansk forfatter og dramatiker. Ws store forbillede var Strindberg, til hvis forsøgsteater i Kbh. han skrev sine første dramatiske forsøg, og hvor han 1889 debuterede som skuespiller i urpremieren på Strindbergs Kreditorer Dagmarteatret 1889. Hans mærkeligt sprællende fremtoning førte dog ikke til nye engagementer. I stedet blev han forfatter på overtid. Bølgen af dramatik, som fulgte Ws første møde med teatret, er kun en del af 1890'ernes vældige strøm af journalistik, fortællinger og romaner fra hans hånd.

Efter flere uopførte læsedramaer fandt han sin egen dramatiske genre i satyrspillets satiriske sammenstød mellem løssluppen komik og tragisk, desperat sortsyn med debuten Erotik 1896 efterfulgt af bl.a. Bønder 1899, En Mindefest 1899, Fru Mimi 1901 og Vidunderbarnet 1912, alle Dagmarteatret. Hans krasse satire over sæder og skikke pirkede til forargelsen; i 1892 blev W idømt 14 dages forbedringshus for sin usædelige skildring af en tjenestepiges grænseoverskridende forhold til en ti-årig dreng i novellen De unge og de gamle 1891, og det åbenhjertigt erotiske skuespil En Bryllupsnat 1892 kunne kun opføres ved en lukket forestilling på Studentersamfundets fri Teater, men uden at spilles til ende, fordi publikum hyssede.

Der går en varm linje fra Ws prosa til hans dramatik, bl.a. bearbejdede han selv romanen Livsens Ondskab 1899 til skuespillet Thummelumsen Folketeatret 1901, og hans dramatiske hovedværk, det overdådigt samfundskritiske satyrspil Dansemus 1905, er skrevet som læsedrama, men blev i samarbejde med Emma Gad bearbejdet til Kærlighedens Kispus Folketeatret 1914. Premieren blev en eklatant fiasko, og en uges tid efter begik W selvmord. Eftertiden valgte at mindes W for det elskværdigste af hans satyrspil, Skærmydsler Det Kongelige Teater 1901, som har fået status af klassiker med sin naturalistiske klunketids-idyl og en humor, som ikke er helt så uskyldig, som den lyder. Radiodramatiseringerne af Dansemus 1967 og Knagsted 1971, samt tv-dramatiseringen af Livsens ondskab DRtv 1972, skabte fornyet interesse for forfatterskabet med en række teaterudgaver til følge, bl.a. brdr. Prices musicaludgave Amager Scenen 1998.

Dramatiske værker: Første Violin Folketeatret 1898; Atalanta eller Naar Piger faar Penge Dagmarteatret 1901; Den gamle Pavillon Det Kongelige Teater 1902; Kisse Ballings Forlovelse Folketeatret 1902; Hendes gamle Naade Folketeatret 1904; Et Opgør Det Kongelige Teater 1904; Byens Stolthed Folketeatret 1905; Ranke Viljer Dagmarteatret 1907; Ærtehalm Dagmarteatret 1909; Menneskenes Børn Dagmarteatret 1910.

Bibliografi: Ahnlund, K Den unge Gustav Wied 1964; Boye, I Er vi myrdet? – Omkring Emma Gad, Gustav Wied og Kærlighedens Kispus 1990.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig