Palle Rosenkrantz, 1867-1941, dansk forfatter, dramatiker og overretssagfører. Gennembrud med krimiromanen Hvad Skovsøen gemte 1903 og formåede siden med sin lette pen at skrive spændende lystspil og krimistykker, som især gjorde lykke på privatteatrene i Danmark såvel som i Norge, Sverige og Tyskland, bl.a. Den bestøvlede Kat Folketeatret 1907, Den røde Hane Folketeatret 1908, samt hørespillet Sørensen og Rasmussen 1939. Skrev den første oversættelse af George Bernard Shaws Pygmalion Det Ny Teater 1914.

Bibliografi: Mogensen, H Mord og mysterier 1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig