Poul Reumert

Poul Reumert, 1883-1968, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1901, debut 1902, herefter ansat ved Folketeatret. Fra 1908-11 tilhørte han ensemblet på Det Ny Teater hvor han som operettehelt, bl. a. i Leo Falls Dollarprinsessen 1909 opnåede stor popularitet. Han var dernæst frem til sin død tilknyttet Det Kongelige Teater, kun afbrudt af engagement ved Dagmarteatret 1919-22 og gæstespilsårene 1930-37.

R havde et livslangt samspil med Bodil Ipsen fx i Strindbergs Baandet Det Kongelige Teater 1917, Molières Tartuffe 1919 og Strindbergs Dødsdansen 1920, begge Dagmarteatret. På Det Kongelige Teater medvirkede han fra starten i Holberg-repertoiret, bl.a. som Henrik og Pierre, og tolkede i 1924 Rosiflengius i Det lykkelige skibbrud gennem en blanding af komik og uhygge, en rolle han gentog i 1950. Som frankofil vaktes hans interesse for Molière tidligt. Således fremførte han med bravour Mascarilles rolle i De ziirlige damer 1916 i egen oversættelse. I 1927 spillede han Alceste i Misantropen som en idealist indigneret over samfundets usselhed, i 1947 en medynkvækkende Arnolphe i Fruentimmerskolen og i 1948, atter i samspil med Bodil Ipsen, hykleren Tartuffe, der modsat traditionen blev fremstillet som en farlig person.

R optrådte også i Strindberg-roller, bl.a. som advokat Lindkvist i Paaske i Johannes Poulsens instruktion 1918 og senere i John Prices iscenesættelse 1945. Han gentog sin fortolkning af Kaptajn Edgar i Dødsdansen 1937 som en monumental fantast og leverede et forsvar for Ritmesteren i Faderen 1950. Blandt Ibsen-roller bør nævnes Pastor Manders i Gengangere 1942, som han forlenede med en menneskelighed, så man forstod fru Alvings fordums forelskelse i ham, samt titelrollen i Bygmester Solness 1943 med træk hentet fra Fridtjof Nansen. I det moderne repertoire spillede han prokurist Meyer ved uropførelsen af Henri Nathansens Indenfor Murene 1912, i 1953 overtog han rollen som etatsraad Herming og fra 1956 gamle Levin, hvilket viser hans enorme alsidighed. Han var ligeledes en fortaler for Kaj Munks dramatik og bragte i rollen som Herodes En Idealist frem til succes i 1938. En anden markant Munk-rolle var Hannibal i Før Cannae 1945.

Naturalistisk skolet undersøgte R altid figurens herkomst, sprog og vaner i den hensigt at forsvare rollen, og som en af sin samtids største skuespillere var hans forvandlingsevne enorm, og sansen for det plastiske og sprogets rytme eminent. I 1923 indledte R en række gæstespil på Odéon i Paris, og i 1925 fremstillede han sin opfattelse af Tartuffe på Théâtre Français. Han har optrådt i alle de nordiske lande og fik gennem hustruen Anna Borg en særlig tilknytning til Island. Han medvirkede i mange film, bl.a. sammen med Asta Nielsen i Urban Gads Afgrunden 1910 og blev flittigt brugt i radioteatret og tv. Søn af Elith R og balletdanserinden Athalia Flammé. Se også Fremkaldelse; Naturalisme; Radio Drama.

Teaterpriser: Ingenio et arti, Reumert-Prisen.

Bibliografi: Reumert, P Masker og mennesker 1959 & Teatrets kunst 1963; Freisleben, B.: Bogen om Poul Reumert; Reumert, R Erindringer om Poul Reumert og mit teaterliv 1972; Linneballe, P Poul Reumert 1951.