David Owe, de Coninck, f. 1977, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 2003. Kækt og fordelagtigt udseende, kombineret med rollen som IT-nørden Michael i Peter Thorsboe og Mai Brostrøms tv-serie Ørnen DRtv 2004-06, samt deltagelse i flere populære underholdningsprogrammer har gjort O landskendt som teenage-idol. På teatret har han bl.a. spillet sønnen i Borkman, Asger Bonfils’ bearbejdelse af Ibsens John Gabriel Borkman Aarhus Teater 2004, Balder i Jokum Rohdes Thor Det Kongelige Teater 2006, samt Benny i Tina Kruse Andersens Midt om natten Det Danske Teater 2006-07. Desuden uddannet som stuntmand. Søn af Baard O og Marie Louise Coninck.

Eksternt link:

www.davidowe.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig