Erik Wedersøe, 1938-2011, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1966. Han markerede sig allerede 1967 i hovedrollen i Maxwell Andersons Vintersolhverv på Aalborg Teater. Han var tidens vrede unge mand i Leif Panduros Bella DR 1970 og fik et reelt gennembrud som en meget moderne, ung Hamlet på Folketeatret 1973 efterfulgt s.å. af en udfordrende og fortvivlet titelfigur i Holbergs Erasmus Montanus på DR. W besad en myndig mandighed, en ræsonnør med et insisterende intellekt og en underliggende uro, der især i de unge år lyste af påståelig indsigelse og vrede mod verdens indretning. Hans vitalitet kunne også slå over i resignation over livets vilkår. W havde en række af sine største roller på Folketeatret, som Larsen i Kjeld Abells Melodien, der blev væk 1975, van Gogh i Ernst Bruun Olsens Postbudet fra Arles 1981. Med ny og større myndighed spillede han Pastor Manders i Ibsens Gengangere Hippodromen 1993 og Konsul Bernick i Samfundets Støtter 2002. I 1995 instruerede han på Folketeatret Tennessee Williams’ Kat på et varmt bliktag. 1992 spillede han en kynisk og samtidig sært opgivende Jago i Shakespeares Othello Gladsaxe Teater og udgav s.å. en bog om sit arbejde med rollen, Min Jago. Han spillede ikke så mange komediefigurer, men var dog titelfiguren i Holbergs Jeppe på Bjerget Grønnegårds Teatret og Den stundesløse Jørgen Blaksted Turnéen – begge i 1996. Ws politiske engagement førte bl.a. til, at han 1985-87 var landssekretær i Dansk Flygtningehjælp og 1988-90 formand for Socialdemokratiets Kulturudvalg. Han foretog verdensomsejlinger i egen båd og drev rederivirksomhed med en coaster. Se også Realisme.

Bibliografi: Wedersøe, E Søforklaring 1979; Syd om solen 1984; Neden om og hjem 1986; I drømmenes kølvand 1991.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig