Kaj Nissen, f. 1941, dansk dramatiker. Debut med Peder Syv på sin høje ganger Boldhus Teatret 1968. Har siden skrevet for stort set alle genrer og er repræsenteret på små og store scener, bl.a. med Niels Klims underjordiske rejse Gladsaxe Teater 1973 efter Holberg og Røverne Gladsaxe Teater 1985 efter Fr. Schiller og i udlandet fx med Optimismen Stockholms Stadsteater 1975, Ditte Menneskebarn Malmö Stadsteater 1979 (Folketeatret 1984) efter Martin Andersen Nexøs roman og adskillige radiospil. Arbejdede i 1970'erne for en del gruppeteatre, hvoraf især Banden har nydt godt af hans store produktivitet, fx Prometheus 1973. Drivkraften i Ns dramatik er selve historien, og han lader sig gerne inspirere af den lille fortælling, som i fx monologen Liden Kirsten DRradio 1988, som han har høstet international anerkendelse for. Se også Dramatisering.

Dramatiske værker: I Baobabtræets skygge Værkstedet Ældreteatret 1998; Kvinderne fra Kaliensk 2001.

Eksternt link:

www.kajnissen.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig