Michael Moritzen, f. 1954, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1978, skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1981 og teaterchef. Tilknyttet Aarhus Teater som skuespiller 1981-82, men efterfølgende freelance. 1999-2000 var han leder af skuespillinjen på Statens Teaterskole, og 2001-02 chef for Folketeatret, hvor han uden held forsøgte en vis repertoirefornyelse med bl.a. Lars Noréns Rumænere 2001. M har en særlig sans for lystspillet, der især som skuespiller rækker over i karikaturen, fx i titelrollen i Holbergs Don Ranudo Grønnegårds Teatret 1989 og som admiralen i Gilbert & Sullivans Pinafore Det Danske Teater 1998, men talentet rummer også en alvorligere nutidig karakteriseringsevne, fx i Werdelins Liebhaverne Husets Teater 1997, og det fortvivlet tragiske fx i monologen Et latterligt menneskes drøm af Dostojevskij på CaféTeatret 2005. Søn af Henning M.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.