Preben Lerdorff Rye, 1917-95, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1940 og Det Kongelige Teater 1942, derefter ved Det Kongelige Teater til 1961. Her fik han sit gennembrud som sømandssønnen i H C Branners Søskende 1952. Han var ofte den mandige proletar, med underliggende melankoli og gådefuldhed og en tøvende replik. Nogle af hans største præstationer var på film bl.a. hos Carl Th. Dreyer i Vredens dag 1943 og Ordet 1955. 1966-68 på Odense Teater, bl.a. som Tesman i Ibsens Hedda Gabler 1966. 1973-78 leder af Danmarks Tourneeteater med hovedvægt på nordisk dramatik bl.a. Ibsen og Kaj Munk.

Teaterpriser: Jeppe-prisen.

Bibliografi: Rye, P L Olav 1963.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig