Viggo Kjær Petersen, 1935-2012, dansk dramaturg og oversætter, uddannet cand.mag. 1962. Virkede som dramaturg ved bl.a. Radioteatret, Det Ny Teater, Det Danske Teater, Aalborg Teater og i to perioder på Det Kongelige Teater, senest under Birgitte Price 1994-97. P var 1987-91 leder af Det Ny Teater med et overvejende britisk repertoire, som også var hovedområdet for hans mangeårige virke som oversætter, sideløbende med oversættelser af amerikansk, fransk og svensk dramatik. P virkede som dramatisk konsulent ved Nordiska Strakosch Teaterförlaget 1997-2001.