William Rosenberg, 1920-2014, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1946, og scenograf. Ansat på Det Kongelige Teater til 1968, derefter på Odense Teater. Debuterede som Jørgen Herming i Henri Nathansens Indenfor Murene 1946, og spillede et bredt repertoire fra Kain i Thornton Wilders Paa et hængende haar 1946 og Kristus i Kaj Munks Pilatus i 1947 til Edv. Collin i Kjeld Abells Andersen eller Hans Livs Eventyr 1955. På Odense Teater har han ligeledes spillet et utal af roller fra Løjtnant v Buddinge i J.C. Hostrups Genboerne 1964, Herman v Bremen i Holbergs Den politiske Kandestøber 1971, titelrollen i Thomas Bernhards Teatermageren 1991, Friedrich Wieck i Sven Holms Schumanns nat 2002, til Biermann i Christian Lollikes Undskyld Gamle 2003 og Jonas Collin i Sven Holms Kender du svimmel? 2005.

R debuterede som scenograf på Det Kongelige Teater med Hans Hansens Kong Midas’ Datter 1953 og har siden på Odense Teater scenograferet Shakespeares Kong Lear 1962 og Jens August Schades Nattens Frelse 1965, som han også instruerede, samt Ernst Bruun Olsens Postbudet fra Arles 1986 og Thomas Bernhards Teatermageren 1991. I Odense Teaters 200-års jubilæumssæson 1995/96 skabte han plakater til alle 12 forestillinger. Se også Anton Tjekhov.

Bibliografi: Rosenberg, W Forbilleder 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig