Edward Alleyn, 1566-1626, engelsk skuespiller og teaterleder. Sluttede sig 1587 til teaterselskabet Admiral’s Men, hvis betydeligste dramatiker var Marlowe. Han blev beundret for titelrollerne i Marlowes Tamburlaine the Great 1587 og Dr. Faustus ca. 1589, samt Orlando Furioso ca. 1591 af Robert Greene. Sammenlignet med rivalen, Shakespeareskuespilleren Richard Burbage, var han tilsyneladende mindre nuanceret i sit spil, og nogle forskere hører Hamlets råd til skuespillerne (III,2) ‘O, it offends me to the soul to hear a rubostious periweg-pated fellow tear a passion to tatters …’ som Shakespeares ironiske kommentar til As sceniske fremtræden. Medejer af bl.a. teatrene Rose Theatre og Fortune Theatre. Oprettede Dulwich College, der rummer en interessant teatersamling.

Bibliografi: Harrison, G B Elizabethan Plays and Players 1956.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig