Richard Brinsley Sheridan, 1751-1816, irsk-engelsk dramatiker, teaterleder og politiker. S var blandt fornyerne af restaurationstidens satiriske og replikrappe sædekomedier med The Rivals 1775 (Medbejlerne Det Kongelige Teater 1799), School for Scandal 1777 (Bagtalelsens Skole Det Kongelige Teater 1784) og A Trip to Scarborough 1777, en bearbejdelse af John Vanbrughs The Relapse 1696, samt The Critic 1779. Stykkerne gjorde lykke hos publikum og satte ham i stand til i 1776 at købe David Garricks andel i Drury Lane Theatre, som han ombyggede 1794 og ejede indtil en ruinerende brand 1809. Allerede 1780 var S gået ind i politik, og 1788 overlod han teatrets ledelse til J P Kemble og hans familie.

Bibliografi: Loftis, J Comedy and Society from Congreve to Fielding 1959; Sherwin, O Uncorking Old Sherry: The Life and Time of Richard Brinsley Sheridan 1960.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig