Edmond Got, 1822-1901, fransk skuespiller. I sit 51 år lange karriereforløb fra debuten som Mascarille i Molières Les Précieuses ridicules 1844 var G ansat ved Comédie Française og spillede over 200 roller i både det klassiske og det nyere repertoire. Hans største successer var som Abbeden i Alfred de Mussets Il ne faut jurer de rien 1848, som han spillede i knap 50 år, samt roller i Émile Augiers Les Effrontés 1861, François Ponsards L’Honneur et l’argent 1862 og Honoré de Balzacs Mercadet 1868.

Bibliografi: Got, M Journal de Edmond Got: sociétaire de Comédie-Française 1822-1901 1910.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig