Eugène Scribe, 1791-1861, fransk dramatiker, som alene og sammen med andre skrev ca. 400 dramatiske tekster inden for alle genrer (vaudeviller, skuespil, operalibretti, balletsynopser) og gjorde dramatikervirksomhed til en lønsom international industri. Hans værker var beundrede i Europa og USA og indbragte formuer. Han sikrede dramatikernes vilkår gennem at organisere dem i et forbund og indføre royalty-systemet. S var borgerskabets dramatiker og delte stort set sit middelklassepublikums normer. Ironisk nok var det ham, der s.m. Casimir Delavigne skrev librettoen til D-F-E Aubers opera La Muette de Portici 1828 (Den stumme i Portici Det Kongelige Teater 1830), der ved sin fremførelse i Bruxelles 1830 inspirerede til den revolutionære opstand, der førte til Belgiens løsrivelse fra Holland. S.å. havde operaen stor succes på Det Kongelige Teater med den purunge Johanne Luise Pätges (senere fru Heiberg) som den stumme pige, der til sidst styrter sig i Vesuvs glødende lavamasser. Han var også medlibrettist til Giacomo Meyerbeers opera Robert le Diable 1831 (Robert fra Normandiet Det Kongelige Teater 1833), hvis indlagte danse pegede frem mod den romantiske ballet.

Selvom S som operalibrettist kunne kaste sig ud i følelsesmæssige excesser, så var han langt fra noget romantisk gemyt. I sine dramaer advarede han mod romantikkens vildveje. I Dix ans de la vie d’une femme 1832 viste han, hvor galt det kunne gå kvinder, der lod sig forføre af troen på lidenskabens ret og den frie kærlighed, og i Le mariage d’argent 1827 plæderes der for økonomisk sikkerhed, social lighed og forældrenes samtykke som et ægteskabs tryggeste fundament. Med sine moderne samtidsskuespil og historiske dramaer blev S skaberen af det såkaldte pièce bien faite (det veldrejede drama), et raffineret mekanisk konstrueret drama. S var måske ingen stor dramatiker, men han tog emner op, der interesserede samtiden, og havde talent for at tegne tidstypiske karakterer og blik for, hvad der virkede på en scene. I Danmark var S en vigtig forudsætning for Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, og han var op gennem 1800-tallet den hyppigst opførte udenlandske dramatiker herhjemme, ikke alene på Det Kongelige Teater, men også i de litterære saloner, hvor hans dramaer opførtes på originalsproget. I slutningen af det 19. årh. ebbede S-begejstringen ud; i Victorien Sardou fik S en vigtig rival som international teaterleverandør og senere i Ibsen, der på mange måder matchede ham som dramakonstruktør, men langt overgik ham, når det gjaldt psykologisk dybde.

Bibliografi: Aschengreen, E Engang den mest spillede 1969; Erichsen, S Realismens gennembrud i parisisk teater Bd. 1 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig