Jean-François Regnard, 1655-1709, fransk dramatiker. Fra 1688-94 skrev han udelukkende skuespil til La Comédie-Italienne for derefter også at levere stykker til La Comédie-Française, hvor bl.a. Attendez-moi sous l’orme 1694 og Le joueur 1696 (Dobleren Det Kongelige Teater 1748) opnåede stor succes. Hans vittige dialog og komiske situationer minder meget om Molières komedier. Tjeneren, der ofte er en central figur i hans skuespil, kan ses som en forløber for Beaumarchais’ Figaro.

Dramatiske værker: Le légataire universel 1708 (Det gavmilde testamente Det Kongelige Teater 1750).

Bibliografi: Calame, A Regnard, son vie et son oeuvre 1960; Medlin, D M The verbal Art of Jean-François Regnard 1966.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig