Jean Cocteau

© Peter Boel

Jean Cocteau. Mungo Park opførte 2003 De satans forældre, her med Moderen (Bodil Jørgensen) og Sønnen (Morten Schaffalitzky) i sengen, og Faderen (Hans Henrik Voetmann) og Tanten (Tina Gylling Mortensen) på badeværelset. Peter Reichhardt instruerede i Marianne Nilsson og Astrid Lynge Ottosens scenografi.

Jean Cocteau, 1889-1963, fransk dramatiker, filminstruktør m.m. C var en multikunstner, der med sjælden bravour arbejdede inden for alle genrer og medier. Hans kamæleonagtige skiften blev opfattet som lethed og skyggede for den alvorligt arbejdende kunstner bag den glitrende overflade. Forfatteren André Gide forfulgte ham livet igennem, både fagligt og privat, og surrealisterne, som han stod nær i sin kunst, anerkendte ham aldrig. C blev hurtigt indfanget af teatrets magi. Til Serge Diaghilevs Les Ballets Russes lavede han synopsis til balletten La Parade 1917, en yndefuld scenespøg, der med musik af Erik Satie og dekorationer af Pablo Picasso vakte sensation, fordi den brød med den traditionelle handlingsballet. Samme genre tilhørte Les Mariés de la Tour Eiffel 1921. Myten spiller en stor rolle i Cs produktion. I balletter, skuespil og film bearbejdede han de klassiske myter (Oedipus Rex 1928 (Det Kongelige Teater 1967) efter Sofokles, Orphée 1926 efter Orfeus-myten o.a.). I La Machine infernale 1934, en moderne Ødipusversion, lader han guderne erstatte af en infernalsk arbejdende maskine, der ubønhørligt tilintetgør menneskene. I Les Parents terribles 1938 (De satans forældre Mungo Park 2003) overfører han Fædra-myten til et moderne fransk middelklassemiljø og skaber dermed et tragikomisk melodrama, der peger frem mod den absurde dramatik. Se også Absurdisme; Surrealisme.

Bibliografi: Aschengreen, E Jean Cocteau and the Dance 1986; Brown, F An Impersonation of Angels: A Biography of Jean Cocteau 1968; Steegmuller, F Cocteau 1969.

Artiklen Jean Cocteau er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk