Théâtre Libre

Théâtre Libre, 1887-94, den første frie scene i Europa, startet som foreningsteater af André Antoine i Paris med et ensemble af idealistiske amatører. Det lille teater, der i det første år lå i en snæver gyde fjernt fra det mondæne liv, havde nær tilknytning til Emile Zola og de naturalistiske forfattere og tiltrak især en intellektuel elite, der ønskede et teater i pagt med tidens kunstneriske strømninger. På TL blev lyset slukket i tilskuerrummet under forestillingerne, og skuespillerne talte naturligt, røg cigaretter og vendte af og til ryggen til publikum, helt i strid med de store teatres deklamatoriske forestillinger, der gik over scenen i skæret fra teatersalens prismelysekroner. I overensstemmelse med naturalismens teorier om miljøets determinerende betydning for personlighedsudviklingen kunne Antoine ikke som de øvrige teatre nøje sig med et fond af dekorationer, der blev genbrugt fra forestilling til forestilling. Hvert stykke krævede sin egen specifikke dekoration, fordi den var en nøgle til personernes handlinger. Yndede genrer på TL var enakteren og den såkaldte comédie rosse (brutal komedie), der formidlede skånselsløse og pessimistiske billeder af middelklassen og af livet på samfundets bund. Størst fortjeneste indlagde TL sig dog ved at introducere udenlandske dramatikere som Lev Tolstoj, Ivan S Turgenev, Strindberg og Ibsen. Da Antoine i 1894 valgte at opløse teatret stod en ny forsøgsscene, Théâtre de l’ Oeuvre parat til at vise, at den nordiske dramatik rummede lag, som det naturalistiske TL ikke havde formået at afdække. TL gav inspiration til en lang række andre teatre i Europa, Freie Bühne i Berlin 1889, Independent Theatre i London 1891 og Abbey Theatre i Dublin 1904. Se også Eksperimentalteater; Studioscene.

Bibliografi: Roussou, M André Antoine 1954; Waxman, S M Antoine and the Théâtre Libre 1926.