Børneteater. Statsensemblet for børneteater, Corona La Balance, rejste i 2006 til den terrorramte Skole nr. 1 i Beslan i Kaukasus og opførte Historien om den lille farbror med bl.a. Lars Ottosen som Hunden. Lars-Erik Brossner og Tomas von Brömssen havde dramatiseret Barbro Lindgrens børnebog af samme navn, Marc van der Velden havde instrueret og Ulla Bang Jørgensen skabt scenografien.

.

Børneteater. Ray Nusselein og hans enmandsteater, Paraplyteatret, i Min altankasse.

.

Børneteater. Børne- og ungdomsteater for alle: Hans Rønnes klovneteater Exit fra 1997, produceret af Teatret og instrueret af Jacques Matthiesen. Claus Helbo skabte scenografien. F.v. Hans Rønne og Folmer Kristensen.

.

Børneteater, betegnelse både for teater, som spilles af børn, og for teater, som spilles af voksne for børn og unge. Børns rollelege og udklædninger rummer teatermæssige elementer. Her gennemspilles situationer og problemer fra voksenverdenen på en lystfyldt og ofte meget regelstyret måde. Sammenhængen mellem leg og spil har på flere tidspunkter i historien fået pædagoger til at inddrage spilaktiviteter i undervisningen; børn har spillet teater for at lære. Det tidligste danske eksempel er det protestantiske skoledrama fra 1500-tallet, hvor latinskolepoge landet over spillede offentlige forestillinger til oplysning om laster og dyder, i direkte konsekvens af Reformationen. At spille skolekomedie er stadig en tradition i mange skoler: En årlig forestilling indstuderes til skolefesten til glæde for andre elever og forældrene. Teater med børn kan desuden indgå som middel i andre fag i skolen eller som selvstændigt fag. Det kaldes så dramatik, drama, pædagogisk drama, dramapædagogik, rollespil e.l.

B som professionelt teater, spillet for et børne- og ungdomspublikum, har i Danmark siden slutningen af 1960'erne oplevet en kraftig opblomstring. Tidligere var professionelt B enten lig med dramatiseringer, opført på teatrene ved juletid for hele familien. Eller det var Dansk Skolescene med aflæggere i provinsen, der siden 1924 havde spillet klassikere for skolebørn om eftermiddagen ved specielle forestillinger på de store kukkasseteatre. I slutningen af 1960'erne var de første nye børneteatre startet (Jytte Abildstrøms Teater 1965, Det Lille Teater 1966, Comedievognen 1968). Efterhånden blev der etableret en mængde nye børneteatre. De optrådte for et mindre publikum end de traditionelle teatre. De spillede – i skoler, børnehaver og på biblioteker – et repertoire, som var henvendt specielt til et børnepublikum. Væksten i antallet af teatre og forestillinger har været kolossal siden ca. 1970.

Formmæssigt bygger det nye B på, at teater er samvær, og at der foregår en dialog mellem scene og sal. Det hele kan ikke iscenesættes på forhånd, og teater for børn kræver en lydhørhed og en parathed. Indholdsmæssigt har det nye B revolutioneret synet på børns teateroplevelser. Professionelt B i Danmark er ikke længere en opdragelsesinstitution eller en legestue for harmløs underholdning. Det er et medie, der sætter børns syn på livet og verden i scene. Det kan lige så vel som voksenteatret tage de store temaer op, om liv og død, om krig og fred, om glæde og smerte. Temaerne i B er mangfoldige, og der spilles forestillinger for alle aldersgrupper, fra blebørn til ungdom. Det bedste af det nye danske B har siden 1990'erne opnået et internationalt gennembrud. Det efterspørges på gæstespil og til festivaler i udlandet pga. dets evne til at tage børn alvorligt, og fordi det spiller tætte, vedkommende og kvalitativt fremragende forestillinger.

Nogle af de mest betydningsfulde fornyelser i dansk teater siden 1970'erne har fundet sted gennem børneteatrene. Børneteatre er siden 1969 organiseret i Børneteatersammenslutningen. Børneteateravisen er en publikation, der 4 gange om året informerer om og diskuterer B. Et årligt katalog, Den røde brochure, indeholder hele sæsonens udbud af professionelle forestillinger. Der afholdes et par årlige børneteaterfestivaler, hvor en lang række teatre præsenterer deres nye forestillinger. Se også Odsherred Teaterskole; Gadeteater.

Bibliografi: Hagnell, V Barnteater – myter och meningar 1983; Helander, K Från sagospel till barntragedi 1998; Langsted, J Fantasi og børneteater 1980 & ‘Fra skolescene til RBOT’ i Jensen, S J Dansk Teater i 60erne og 70erne 1983; Jensen, C Intet spil for galleriet – et strejftog gennem dansk børneteater i 25 år. 1969-1994 1994 & For det største i det mindste – et strejftog gennem dansk børneteater 1994-2004 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig