Dumb show, eng. ‘stumspil’, engelsk form for pantomime fra sen-middelalderen og renæssancen, der blev lagt før eller undervejs i skuespil. Opført som prolog kunne DS fortælle den efterfølgende handling i kort form. De tidlige DS brugte snarere symbolske skikkelser end faktiske personer; senere brugte man skuespillets egne figurer, der så mimede de situationer, der ellers kun var omtalt i skuespillet. Thomas Kyd brugte DS i The Spanish Tragedy ca. 1589 ligesom fx George Peele gjorde i The Old Wives Tale 1595. Shakespeare var ikke meget for formen, men det kendteste eksempel på DS stammer dog nok fra Hamlet ca. 1601, hvor han lader skuespillertruppen opføre en pantomimisk introduktion til spillet i spillet om mordet på Hamlets far. Formen mistede sin dramatiske popularitet i første halvdel af 1600-tallet.

I 2002 fik de amerikanske grupper Theatre Movement Bazaar og The Sacred Fools Theater stor opmærksomhed for deres surrealistiske co-produktion, dumbshOw, der bl.a. byggede på tekstfragmenter fra Fjodor Dostojevskij og Gogol.

Bibliografi: Mehl, D The Elizabethan Dumb Show: The history of a dramatic convention 1965; Ogée, F The Dumb Show: image and society in the works of William Hogarth 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig