Engelsk pantomime, en særlig engelsk showform med inspiration fra franske markedsgøglere, som gæstede London i begyndelsen af 1700-tallet. Det var først harlekinader som dumbshows og blev senere harlekinader med tale som fx Harlequin Doctor Faustus 1723. I 1800-tallet udvikledes den særlige engelske form for P, med inspiration fra music-hall, til en festlig blanding af slapstick, akrobatik, drag show, sang, dans, musik og dialog og nogle steder også en række sceniske specialeffekter. EP kunne bestå af enkeltnumre eller være lagt ind i en rammefortælling om fx Askepot eller Robin Hood. EP åbnede som regel 2. juledag (Boxing Day) og kunne gå frem til marts; heraf begrebet Christmas Pantomime. Drury Lane og Covent Garden skabte strålende pantomimer i 1800-tallet ligesom Britannia Theatre i bydelen Hoxton i London. EP havde en nedgangsperiode i mellemkrigstiden, men trives atter rundt om i Storbritannien.

Bibliografi: Frow, G ‘Oh, Yes It Is!’ A History of Pantomime 1985.

Eksternt link:

www.its-behind-you.com

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig