fastelavnsspil

Fastelavnsspil, af ty. fastnachtspiel, små spil, der udvikledes i forbindelse med middelalderens tyske maskeoptog, der hvert forår gik fra hus til hus for at fremme frugtbarhed og afværge dæmoner. I familie med omløberspil. De første F var korte scener med grove, kontante vittigheder om sex eller fækalier. Efterhånden som spillene blev mere strukturerede, dæmpedes djærvhederne og blev underlagt konkrete fortællinger. Forfatterne var anonyme, og kun få af teksterne er bevaret. Fra slutningen af 1300-tallet ses de første tilløb til en litterær form, hvis tema ofte var obskøne ægteskabs- eller retsscener. Fra begyndelsen af 1400-tallet var Nürnberg centrum for F, men traditionen bredte sig hurtigt til andre tysktalende områder, fx Lübeck og Schweiz. I Schweiz blev F senere brugt som polemisk våben i den forvirring, reformationen havde efterladt. I Nürnberg gjorde håndværkerlaugenes mestersangere i 1500-tallet F til samfundssatirer, der gik i rette med bønder, jøder, landevejsrøvere mfl. Hans Sachs skrev en lang række moraliserende F på middelalderens versemål, knittelvers, og forstod med ganske få ord at lade en beskrivelse af stykkernes miljø indgå i dialogen. I Danmark var det skolebørn, der med de tyske spil som forlæg opførte F; det ældste, Den utro hustru, er bevaret i en afskrift fra Odense 1531.

Bibliografi: Aylett, R & Skrine, P Hans Sachs and Folk Theatre in the Late Middle Ages 1995; Krohn, R Der unanständige Bürger 1974.