happening

happening, eng. ‘hændelse’, ‘begivenhed’, avantgarde scenekunst, men er som begreb også indgået i dagligsproget som betegnelse for en uventet begivenhed af mere eller mindre kunstnerisk karakter, der ofte har indgribende funktion eller i det mindste virker forstyrrende på omgivelserne.

Den umiddelbare kunstneriske forudsætning for H er Black Mountain College med komponisten John Cage, der som lærer for mange af de amerikanske avantgardekunstnere inspirerede til bl.a. Jackson Pollocks action painting samt den japanske Gutai-gruppe, der udstillede i USA i 1958. Som genrebetegnelse anvendtes H formentlig første gang af den amerikanske kunstner Allan Kaprow i forbindelse med hans værk 18 Happenings in 6 Parts (Reuben Galleri, New York, 1959), men det var især gennem teaterteoretikeren Michael Kirby, at H hurtigt blev et samlebegreb for en række ikke-narrative forestillinger skabt af billedkunstnere som Claes Oldenburg, Robert Whitman, Red Grooms (The Burning Building 1960) og Carolee Schneemann (Meat Joy 1964) i 1950'erne og 1960'erne. I Europa blev H ofte aktionskunst, fx aktionisterne Joseph Beuys og Wolf Vostells dé-coll/age-aktion (Paris 1958) og 9-Nein-dé-coll/agen (Wuppertal 1963).

I historisk perspektiv skal H ses i forlængelse af tendenser i futurisme, dadaisme og Bauhaus-scene, hvor især billedkunstnere benytter sig af teatrets virkemidler, og det er i dag almindeligt at opfatte H som en form for performance. Happeningbegrebet vinder indpas i Danmark efter 1963, hvor det bl.a. anvendes om Fluxus-gruppens aktiviteter, men også om halshugning af Den Lille Havfrue 1964 og Solvognens aktionsteater 1974-77 o.a.

Bibliografi: Sandford, M Happenings and Other Acts 1995.

Artiklen happening er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk