installationsteater

Installationsteater, en kunstform som befinder sig mellem billedkunst og teater. Udgangspunktet er rummet som en særlig indretning, der ikke blot tjener et scenografisk formål, men er et kulturelt felt, hvor skuespillere og/eller tilskuere befinder sig i et afgrænset tidsrum. Som teatret beskæftiger installationen sig altså med tid, rum og tilskuerens sansning. Ofte understreger I dermed øjeblikket, bevægeligheden og det forgængelige og metamorfose som fx i Kirsten Justesens installationer, Meltingtime begyndende 1980, der består af isskulpturer i sammenhæng med kunstnerens krop eller Christian Lemmerz’ installation af døde svin: Scene 1993. Joseph Beuys’ installationer fra 1960'erne havde ofte relation til hans oplevelse under krigen, hvor han som tysk pilot styrtede ned i Sibirien, men reddede livet, fordi nomader viklede ham ind i filt og fedt. I Coyote 1974 lod han sig fragte til USA indrullet i filt og tilbragte en uge i et bur sammen med en coyote (prærieulv), som han talte med, ‘byttede rolle med’, uden at se eller røre andet af USA. Gary Hills videoinstallation Tall Ships 1992 er et nyere eksempel på en kunstinstallation med teaterkarakter; tilskueren ledes ind i en mørkelagt korridor og møder her på skift en række skikkelser som vha. indlagte sensorer aktiveres af betragteren selv: en videoprojektion starter, og en skikkelse kommer nærmere, ser betragteren i øjnene og vender om, idet tilskueren går videre. Der er i alt tolv voksne skikkelser i rummet samt en trettende, en pige for enden af gangen. Tilskueren udvirker altså interaktivt installationens ‘handling’ i form af en given række møder og blikkonfrontationer. James Turrell arbejder specifikt med lysinstallation i Wedgework IV 1993, hvor betragteren ser ind i et rødt rum, som enten kan være uendeligt eller bare en rød væg. Bill Viola har lavet videoinstallationer, fx Five Angels for the Millennium 2001; flere af HotelProFormas forestillinger har installationskarakter. Yderligere kan nævnes Michael Brammers installation med udstoppede hundehvalpe, Tro, håb og kærlighed med venner 1994, Jes Brinch og Henrik Plenge Jacobsens Den smadrede parkeringsplads på Kgs. Nytorv 1994 samt Udbrændt pølsevogn i Århus Festuge. Endelig er Olafur Eliasson på det seneste blevet installationens store gennembrud. Der er tale om konstruktioner, som på forskellig måde skaber samspil med tilskuernes sanser i et rum mellem natur og scenisk konstruktion. Turrell, Viola og Eliasson kan ses på Århus Kunstmuseum, Aros. Signa Sørensen er en dansk I-kunstner, som siden 2001 har udviklet en form for performance eller teater-installation som fx 57 Beds Kanonhallen 2004 eller The Black Rose Trick Malmø 2005.

Bibliografi: Beck, I & Lynge, C Det andra rummet 1997; Gade, R & Jalving, C Ny-brud: Dansk kunst i 1990erne 2006.